Ved ILLUM forstås Stormagasinet ILLUM, beliggende i ejendommen matr. nr. 53, Østergade 52, 1100 København K.
Ved ILLUM A/S forstås i det følgende selskabet, ILLUM A/S, CVR nr. 27 35 59 43, Østergade 52, 1100 København K, der administrerer den overordnede drift af ILLUM (dog ikke den enkelte Koncessionshavers drift), herunder ILLUM KEY fordelskort og den fællesmarkedsføring på egne og Koncessionshavernes vegne.
Ved Koncessionshavere er de selvstændige erhvervsdrivende der fra stande, shops in shops eller andre afgrænsede arealer sælger varer, ydelser mv. i ILLUM. Det bemærkes, at ikke alle Koncessionshavere er tilknyttet ILLUM KEY fordelskort. Ved henvendelse til ILLUM A/S servicecenter kan kortindehaver få oplyst hvilke Koncessionshavere, der er tilknyttet bonusordningen.
Ved medlemmer forstås personer der har fået udstedt det private ILLUM KEY fordelskort eller personer, hvor medlemskab er opnået via digital registrering af telefonnummer og email. Kortet og medlemskabet er personligt og må ikke overdrages, overleveres, eller bruges af tredjemand.
ILLUM Silver KEY. Dette er bonusniveauet, som alle medlemmer starter på. Når der er samlet mere end 10.000 bonuspoint inden for en optjeningsperiode, opgraderes medlemskabet til ILLUM Gold KEY.
ILLUM Gold KEY. Det bonusniveau, som et medlem bliver opgraderet til, hvis medlemmet inden for en optjeningsperiode samler mere end 10.000 bonuspoint. Ved optjeningsperiode forstås en sammenhængende periode på 12 måneder.
ILLUM KEY er en fordelsklub, hvor medlemmer optjener point på køb af varer ved koncessionshavere i ILLUM A/S, som er tilknyttet fordelsklubben. Det er betinget af, at Koncessionshavere er en del af ILLUM KEY bonusprogrammet. Derudover modtager ILLUM KEYs medlemmer e-mails, sms’er, app push-beskeder eller social media annoncer med målrettet indhold ift. interesser og særlige tilbud. Herunder også tilbud om at deltage i særlige ILLUM KEY arrangementer, få del i særlige services for medlemmer, samt deltage i forskellige konkurrencer for medlemmer.
1.1. Alle medlemmer deltager automatisk i optjeningen af bonuspoint. Bonusprogrammet ejes og drives af ILLUM A/S. Alle krav på optjent bonuspoint skal rettes mod ILLUM A/S. 1.2. ILLUM A/S har på vegne af Koncessionshaverne til enhver tid ret til at bringe bonusoptjeningen til ophør med 3 måneders varsel. ILLUM A/S er ligeledes berettiget til at ændre nærværende betingelser med 2 måneders varsel til kortindehaverne, jfr. pkt. 7.
1.2. ILLUM A/S har på vegne af Koncessionshaverne til enhver tid ret til at bringe bonusoptjeningen til ophør med 3 måneders varsel. ILLUM A/S er ligeledes berettiget til at ændre nærværende betingelser med 2 måneders varsel til kortindehaverne, jfr. pkt. 7.
2.1. Bonuspoint optjenes ved køb af varer hos de Koncessionshavere i ILLUM A/S, der deltager i ILLUM KEY bonusprogram. Bonuspoint tildelt ved købet af en vare vil, ved returnering af den pågældende vare, medføre tilsvarende fradrag af bonuspoint. Se listen over hvilke koncessionshaveres brands i ILLUM, som udløser ILLUM KEY point i ILLUM KEY appen. Det er ILLUM KEY medlemmets ansvar at oplyse telefonnummer ved indkøb i ILLUM, og i umiddelbar forbindelse med købet at få registreret point ved bonusgivende køb. Såfremt et ILLUM KEY medlem ikke får registreret bonuspoint i forbindelse med købet, kan bonuspoints IKKE efterregistreres.
2.2. Betalingstransaktioner der modtages efter, at ILLUM A/S, jf. pkt. 1.2., har givet meddelelse om, at ILLUM A/S i henhold til pkt. 1.2 stopper for yderligere optjening af bonus, er ikke bonusgivende.
2.3. Bonusoptjening:
KORT | BONUSPOINT VED 1 DKK’S FORBRUG | |
---|---|---|
Gold KEY kunde >10.000 point | ILLUM KEY fordelskort | 1,5 point |
Silver KEY kunde 0–9.999 point | ILLUM KEY fordelskort | 1 point |
Der henvises til hjemmesiden www.illum.dk, hvor der til stadighed er en oversigt over alle tilknyttede bonusoptjeningsmuligheder.
2.4. I særlige kampagneperioder kan værdien af bonuspoint, der optjenes pr. DKK 1,forhøjes. På tilsvarende vis kan der i kampagneperioder ydes bonus på køb, der normalt ikke berettiger til bonuspoint.
2.5. Bonuspoint opspares på en ILLUM KEY konto. Saldo er synlig i ILLUM Key appen.
2.6. Ved anvendelse af bonuspoint til betaling har 1 bonuspoint en værdi af 2 øre. De optjente point kan benyttes for hver gang der er optjent en værdi af 100 kr., hvorefter kunden får udstedt en point-check på 100 kr. Denne point-check skal ved indløsning benyttes i sin helhed og der kan anvendes flere point-checks på et køb. Point-check kan ikke udbetales i kontanter. Den resterende del af varens pris betales på anden måde, f.eks. via kontanter eller Dankort. Såfremt det indkøbte returneres, frafalder brugte point-checks. Se listen over hvilke koncessionshaveres brands i ILLUM, der tillader ILLUM KEY point som betalingsmiddel i ILLUM KEY appen.
2.7. ILLUM KEY medlemmer er ikke berettiget til at ombytte bonuspoint til kontanter.
2.8 Ved optjening eller forbrug af bonuspoint er ILLUM A/S eller Koncessionshaveren berettiget til at se billedlegitimation for at sikre, at ILLUM KEY kortet/medlemskabet ikke misbruges.
2.9 ILLUM A/S er ikke ansvarlig for tredjeparts misbrug af bonuspoint, medmindre det pågældende ILLUM KEY medlem kan dokumentere, at misbruget skyldes ILLUM A/ S’misligholdelse af sine forpligtelser.
3.1. Optjeningsperioden starter på indmeldelsesdatoen og slutter ved udgangen af kalendermåneden, 12 måneder senere. Herefter starter en ny 12-måneders optjeningsperiode. Alle bonuskunder starter på Silver niveau. Så snart der er optjent 10.000 bonuspoint inden for en 12-måneders optjeningsperiode, opgraderes bonuskunden til ILLUM Gold KEY bonuskunde.
4.1. Ubrugte bonuspoint forældes ved udgangen af optjeningsperioden + 3 år fra registreringstidspunktet, hvorefter de fjernes fra bonuskontoen. Ved andvendelse af bonuspoint anvendes de tidligst optjente bonuspoint forud for senere optjente bonuspoint.
4.2 Såfremt et ILLUM KEY medlem i en sammenhængende periode på 3 år ikke har optjent bonuspoint og såfremt samtlige optjente bonuspoint er forældet efter pkt. 4.1, så er ILLUM A/S berettiget til at nedlægge det pågældende ILLUM KEY medlems bonuskonto. Det vil medføre at det pågældende ILLUM KEY medlem ikke kan anvende sit ILLUM KEY medlemskab til optjening af bonuspoint. ILLUM A/S er ikke forpligtet til at give ILLUM KEY medlemmer særskilt meddelelse herom. Ønsker medlemmer på ny at optjene bonuspoint, skal der ansøges om oprettelse af ny bonuskonto.
4.3 Ved mistanke om misligholdelse af ILLUM KEY vilkårene eller misbrug af rettigheder, herunder overdragelse af ILLUM KEY kontoen til andre, er ILLUM A/S berettiget til uden varsel at inddrage og lukke bonuspoint-kontoen for fremtidig indtjening.
5.1. Ved tilmelding til ILLUM KEY bonusprogram accepterer bonuskunden:
6.1. ILLUM A/S er berettiget til når som helst at foretage ændringer af nuværende betingelser, dog således at sædvanlige ændringer skal meddeles med mindst 1 måneds varsel, mens væsentlige ændringer skal meddeles med 2 måneders varsel.
7.1. ILLUM KEY medlemmer accepterer, at ILLUM A/S ikke hæfter for fejl og mangler ved varer og services købt hos Koncessionshavere. Der kan ikke reklameres over for ILLUM A/S for varer og services købt hos Koncessionshavere, idet Koncessionshaverne udgør selvstændige erhvervsdrivende i ILLUM. Koncessionshaverne hæfter derfor alene for samtlige fejl og mangler ved solgte varer og services. Henvendelse vedrørende varer og services, klager og reklamation skal derfor rettes direkte til Koncessionshaveren, hvor varen eller servicen er købt. ILLUM A/S’ servicecenter vil være behjælpelig med at lokalisere rette Koncessionshaver.
8.1. ILLUM A/S er bundet af sine forpligtelser i henhold til nærværende bestemmelser medmindre opfyldelse heraf besværlig- eller umuliggøres af force majeure lignende omstændigheder.
9.1. En voucher er en personlig gave- eller et rabatbevis, som berettiger ILLUM KEY medlemmer til det tilbud eller den gave, som voucheren beskriver. Den enkelte vouchers særlige vilkår vil fremgå af voucheren.
10.1. ILLUM og ILLUM KEY kan til enhver tid og uden varsel annullere udsendte vouchers.
10.2. En voucher, der er udstedt af ILLUM KEY, kan kun indløses i ILLUM, anden virksomhed eller ILLUM partner, hvis det fremgår af voucheren. En voucher kan kun anvendes én gang. Voucheren findes i appen under ’Dine Vouchers’ og kan KUN indløses af det pågældende ILLUM KEY medlem. ILLUM KEY medlemmer kan kun indløse én voucher pr. ekspedition, og en voucherrabat kan ikke kombineres med andre tilbud, ligesom voucheren ikke kan ombyttes til kontanter. Bestillingsvarer og udgåede varer er ikke omfattet af vouchers. Hvis en vare på indløsningstidspunktet har en lavere værdi end oplyst ved bestilling af voucheren (f.eks. hvis varen er kommet på tilbud) eller hvis der er overskydende værdi på voucheren ved indløsning, udbetales den overskydende værdi IKKE, og den overskydende værdi er tabt.
10.3 ILLUM KEY erstatter ikke mistede eller stjålne vouchers.
10.4. . Ønsker et ILLUM KEY medlem at bytte eller returnere en vare, der er købt med en voucher, skal det ske, jf. ILLUMs gældende bytte- og returregler. Bemærk, at du ved returnering af en vouchervare, kun får det beløb retur, som du reelt har betalt for varen. ILLUM KEY medlemmer får ikke ILLUM KEY point tilbage ved returnering. Hvis en vare er behæftet med fejl, gælder den almindelige 2 års reklamationsret. I så fald skal det pågældende ILLUM KEY medlem henvende sig ved den kasse eller afdeling i ILLUM, hvor du har fået varen udleveret/købt varen.
11.1. ILLUM KEY medlemmer får en fødselsdagsgave hvert år, så længe medlemskabet af ILLUM KEY varer. ILLUM kan til enhver tid vælge at stoppe med at sende fødselsdagsgaver til medlemmerne eller ændre reglerne for, hvilke medlemmer der modtager disse. Der gælder samme regler for ’Fødselsdagsgaven’, som for enhver anden voucher udsendt af ILLUM KEY. Et medlem modtager kun ’Fødselsdagsgaven’, såfremt han/hun har afgivet en korrekt email-adresse eller oprettet sig korrekt som bruger af ILLUM KEY app.
12.1. Alle medlemmer kan uden varsel melde sig ud af ILLUM KEY. Det eneste man som medlem skal gøre er, at finde det korrekte link i bunden af enhver ILLUM KEY e- mail og følge instruktionerne på det website, der linkes til eller opsige medlemskabet via den personlige profil på key.illum.dk
13.1. ILLUM tager forbehold for fejl i priser og vilkår. Forespørgsler og klager behandles af ILLUM kundeservice, og alle afgørelser truffet af ILLUM er endelige.